gode råd
ADD & energikiks
ADD er en medfødt lidelse, hvilket betyder, at der allerede i barndommen (før 7 år) er symptomer til stede. Specielt ved ADD kan disse symptomer dog være vanskelige at opdage, da der generelt stilles få krav til barnets opmærksomhedsstyring i børnehavealderen.
Som tommelfingerregel bør børn i alderen 5-6 år kunne sidde relativt stille og koncentrere sig om at lytte til en historie, kunne modtage beskeder og handle på dem uden konstant behov for hjælp til at fastholde sig selv i en aktivitet. Det er derfor svært at spotte et barn, der falder bagud og dagdrømmer, så længe det opfører sig roligt.
ADD opdages som oftest først i skolealderen, og generelt gælder det, at velbegavede børn naturligt har flere ressourcer og er bedre i stand til at kompensere for deres opmærksomhedsrelaterede vanskeligheder. Dette resulterer ofte i, at der går længere tid, inden deres udfordringer bliver synlige.
Med andre ord, jo flere medfødte kognitive ressourcer et barn har, desto bedre kan det kompensere for udfordringer med koncentration, initieringsbesvær og letafledelighed, samtidig med at det følger med i fagligt stof. Dette kræver dog en indsats, og derfor oplever disse børn en stigende belastning i takt med, at kravene øges.
Energikiks kan kun udnyttes én gang
Hvis vi forestiller os vores kognitive kapacitet eller evne til indlæring som en skål fyldt med energikiks, gælder reglen, at jo flere kiks der er i skålen, desto flere ressourcer har man. Afhængigt af hvor mange kiks man naturligt har i skålen, kan man måske både følge med fagligt og kompensere for sine udfordringer.
Man skal blot huske, at det kræver lige så mange kiks at kompensere, som det kræver at følge med i undervisningen. En kiks kan kun bruges én gang, og når skålen er tom, bruger man ressourcer, som man faktisk ikke har. Dette opleves som belastning. Når et barn begynder at blive overbelastet, afspejles det langsomt i skolepræstationer og det sociale liv.
Det kan starte med, at barnet er nødt til at hvile efter skole, fordi det er træt. Barnet kan holde op med at deltage i fritidsaktiviteter osv. Langsomt trækker barnet sig tilbage fra det sociale, og nogle føler sig udenfor. Denne tilbagetrækning kan ske gradvist, men i takt med at barnet trækker sig, er der typisk en generel forringelse af trivslen.
Filter eller ej
Den neurotypiske hjerne er udstyret med et filter, der konstant arbejder på at skelne mellem relevante og irrelevante informationer. Det betyder, at kun de vigtigste oplysninger når bevidstheden, og hjernen behøver derfor kun bruge energi på relevante oplysninger.
Dette beskytter hjernen, så den kun behøver at arbejde effektivt, når noget virkelig vigtigt opstår. ADD hjernen mangler dette filter, og derfor strømmer alle indtryk, tanker og oplysninger ind i hjernen i en overvældende masse. Dette betyder, at hjernen med ADD groft sagt bruger ressourcer på alt, selv det der ikke er vigtigt. Når en person med ADD befinder sig i skolemiljøet, reagerer hjernen på støj og alle visuelle indtryk, når personen træder ind i skolen.
Vigtige beskeder fra læreren konkurrerer på lige fod med støj, småsnak og uoverensstemmende strømper. Dette betyder ofte, at hjernen med ADD har brugt alle sine energikiks inden frokost. Alt hvad der sker efter frokost, er i overtræk på ressourcerne.
Hvordan kan man hjælpe barnet i klassen?
- Det fungerer godt med en fast plads i klassen, enten helt forrest, så barnet ikke udsættes for unødvendige stimuli, eller bagerst hvis barnet har behov for at “holde øje” med de andre i klassen.
- Vær opmærksom på støjniveauet i klassen. Du kan placere filtdutter under bord- og stoleben, hvilket signifikant reducerer det samlede støjniveau.
- Generel opmærksomhed på støjniveauet i klassen og hvornår man bedst kan koncentrere sig (dette gælder for alle).
- Loop producerer diskrete ørepropper i smarte designs, der reducerer lyd med 18 dB, hvilket netop tager højde for baggrundsstøj i klassen.
- Hvis muligt, kan man tilbyde eleven et pauserum, hvor det kan trække sig tilbage, hvis der er for meget støj i klassen.