viden
Hvad er ADD?
ADD, også kendt som stille ADHD, er en tilstand med opmærksomhedsproblemer uden hyperaktivitet. Det er en tilstand med mange navne. De fleste foretrækker betegnelsen ADD, og det er derfor den terminologi, vi anvender i ADD Klinikken. ADD Klinikken har fået sit navn efter denne diagnose, der både historisk og aktuelt stadig bliver overset.
I ADD Klinikken møder vi ugentligt børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (Attentional Deficit Disorder – ADD). Disse børn henvises ofte med uspecifikke symptomer på angst, stress eller depression. Desuden har de typisk et markant lavt selvværd og selvtillid.
De kan virke resignerede, og en del af dem oplever somatiske symptomer som mavepine, hovedpine og generel ubehagsfornemmelse. Dette påvirker deres generelle funktionsevne, herunder skolegang, fritidsaktiviteter og sociale interaktioner. Erfaring viser, at jo længere tid barnet har haft en udiagnosticeret underliggende vanskelighed, desto flere belastningsrelaterede symptomer viser det.
Diagnoser inden for psykiatrien stilles på baggrund af observerbare symptomer. Tidligt i forløbet bliver man ofte opmærksom på børn med ADHD, primært på grund af motorisk uro og urolig adfærd, der kan forstyrre gruppeaktiviteter. Den udfordring, der opstår ved at diagnosticere ADD, ligger i, at symptomerne er mere indre. Det betyder, at der ikke nødvendigvis er åbenlyse, observerbare tegn. Mange børn, der senere får diagnosen ADHD, bliver allerede i børnehave og indskoling beskrevet som motorisk aktive, forstyrrende og ofte urolige. Børn, der senere får en ADD-diagnose, beskrives ofte som stille og forsigtige.
ADD hos børn i skolealderen
Børn med ADD falder ikke meget i øjnene i klassen. Ofte sidder de stille og dagdrømmer ud af vinduet. De fleste oplever store udfordringer med at koncentrere sig og følge med i undervisningen. De har svært ved at påbegynde opgaver, og de bliver ofte distraheret af lyde, visuelle indtryk eller indre tanker. Mange børn og unge bruger utroligt meget energi på at håndtere de mange stimuli i deres omgivelser, som de ikke kan filtrere fra. De intelligente børn og unge kan ofte kompensere for deres vanskeligheder i lang tid, men når belastningerne overstiger deres ressourcer, bliver det ekstra svært for dem.
ADD er forbundet med nedsatte skolepræstationer og uddannelsesmuligheder. Når barnet eller den unge bliver udredt, ser vi ofte normaltbegavede børn. Disse børn har potentiale til at lære, men de oplever vanskeligheder med at følge fagligt med. Dette kan tilskrives deres udfordringer med opmærksomhed, overblik og hukommelse. Samlet set gør disse vanskeligheder det svært for barnet at udnytte sine kognitive ressourcer.
Forældre beretter ofte om konflikter ved lektielæsning derhjemme. Der er endda tilfælde, hvor skolen og familien er enige om, at barnet ikke skal lave lektier, da det er en belastning for hele familien. Det er også almindeligt, at børn med ADD glemmer at tage de nødvendige bøger med hjem, og forældre bliver frustrerede, når de ikke kan forklare tingene på samme måde som læreren. Børnene kan ikke på egen hånd påbegynde opgaver, der ikke interesserer dem, og de har svært ved at opretholde fokus. Ofte bliver de distraheret af næsten alt i deres omgivelser.
De fleste børn med ADD bliver meget trætte i løbet af skoledagen, hvilket over tid fører til social tilbagetrækning. Efter skole er de så udmattede, at de er nødt til at hvile. Mange af disse børn føler sig udenfor, men de forstår ikke altid, at det er fordi, de trækker sig selv væk fra fællesskabet. Forskning viser, at ADD er forbundet med social tilbagetrækning, mens børn med ADHD i højere grad bliver ekskluderet fra fællesskabet.
Børn med ADD er på hårdt arbejde hver dag
Børn med ADD arbejder hårdt hele dagen. Selv processen med at bearbejde sanseindtryk kræver enorme ressourcer, da de mangler evnen til at filtrere stimuli fra omgivelserne. Lige fra de træder ind ad skolens dør, bombarderes de med en overflod af stimuli, der medvirker til at udmattet hjernen. ADD-hjernen optager alle indtryk og forsøger at behandle dem.
Børn med tilstrækkelige kognitive ressourcer kan muligvis håndtere stimuli og lære samtidig, men de fleste føler, at de ikke kan følge med deres klassekammerater. Børn sammenligner sig med deres venner, og mange oplever at føle sig mindre kompetente. De føler sig ofte dumme og er opmærksomme på, at andre præsterer bedre.
På grund af manglende ydre symptomer er der en overhængende risiko for, at børn med ADD bliver overset og misforstået. Ved skole-hjem-samtaler får disse børn ofte beskeden om at yde mere i timerne: “Kom nu, vi ved, du kan.” Ikke sjældent bliver børn med ADD kaldt dovne.
Styrker og udfordringer hos børn med ADD
Udfordringer hos børn med ADD:
- Opretholde koncentration ved opgaver, der ikke interesserer dem.
- Igangsætte opgaver (besvær med at komme i gang).
- Færdiggøre opgaver og opretholde fokus – bliver nemt distraheret.
- Regulere opmærksomhed og kognitiv energi (svinger mellem hyperaktivitet og hypoaktivitet).
- Skabe overblik.
- Planlægge og strukturere.
- Organisere aktiviteter og opgaver.
- Huske beskeder, madpakker, gymnastiktøj, skolebøger, lektier, tøj osv.
- Fornemme tid.
- Komme til tiden.
Stærke sider hos børn med ADD:
- Evne til at koncentrere sig om motiverende opgaver.
- Evne til at arbejde vedholdende med emner og opgaver, der interesserer dem (hyperfokus).
- Evne til at interagere med 1-2 andre børn ad gangen.
- Evne til at se situationer fra forskellige vinkler og perspektiver.
- Kreativ tænkning.